Thursday, March 15, 2007


I stedet for den uldne og i betænkelig grad overbærende holdning vi i Danmark har til dovenskab, og med hvilken for øje man ikke kan forundres det fjerneste over hvor mange der vælger blot at drive den af og, for at kalde tingene ved deres rette navn, feriere på andre menneskers regning, da burde vi stramme op og anlægge en klar linje: valget mellem at komme i arbejde og yde et bidrag til det samfund vi alle skal leve i, eller som kun rimeligt er, at forlade det. Rent ud sagt: med udsigten til en landsforvisning kunne det være at man til sit eget og det øvrige samfunds bedste kunne lette sig fra sofaen og komme i gang. Eller hvis det passede én bedre: at drage bort fx til sydligere himmelstrøg, hvis lande og kulturer formentlig ville stemme bedre overens med éns valg af livsførsel.

No comments: