Lad os citere dette fine indlæg fra Jyllands-Posten (2. maj, 2007) — vi kunne bestemt ikke have udtrykt det bedre selv! —:

Glemt skik og brug
Af Agnete Knudsen, […] Randers
TAK TIL sognepræst Gudmund Rask-Pedersen, der 27/4 gør opmærksom på det selvfølgeligste, at dåb hører hjemme ved søndagsgudstjenesten. Ja naturligvis, hvornår ellers?

I marts måned var jeg til dåb i familien, i en århusiansk kirke på en søndag.
Der var tre dåbshandlinger, de fandt sted før prædikenen. Alle gæsterne sad i kirken, ja, for de fleste blev siddende under hele dåbshandlingen. Først da præsten behjertet sagde:
»Skal vi bede Fader Vor sammen, før hele menigheden sætter sig?« rejste alle sig. Før var jeg nærmest vred, nu trak jeg på smilebåndet.
Det foruroligende er jo den udtalte kirkefremmedhed, som vises ved den adfærd. Præster skal i én uendelighed bede menigheden om at rejse sig. Jeg skammer mig, det er en sorg, at vi er nået så vidt. Er kristendommen i Danmark ved at blegne? Har vi det for godt?
Det er ca. 1.000 år siden, Ansgar byggede den første kristne kirke i Danmark. Den var velkommen, det var den lille gnist, der blev til et bål, men er bålet ved at gå ud indefra? Skal vore kirker overtages af andre? De er jo lige til at gå til.
Præsterne kunne måske intensivere vort såkaldte velfærdssamfund i deres samtaler ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse, for det kan vel ikke passe, at vi har klippet vores egen livline over, tråden fra oven.
Hvad skal vi bruge den til, denne line?